Ferie - Sygdom

Privat pasningsordning....hvor der er varme og tryghed, er der hjerterum

HJERTERUM

Ferie og Sygdom

 

Ferie

I starten af november måned, vil I hvert år få udleveret en ferieplan for det kommende år. På den måde kan I planlægge jeres egen ferie i god tid. I skal nemlig selv sørge for pasning af jeres barn når vi holder ferie eller fri.

 

 

Sygdom

Hvis vi skulle blive syge, har vi nogle vikarer tilknyttet, som børnene kender og som også er blevet godkendt af kommunen.

 

Jeres barn skal derfor blive i vores hjem i trygge og kendte omgivelser.

 

Bliver jeres barn sygt, og det gør de jo af naturlige årsager i den alder, har vi fuld tillid til, at ingen forældre ønsker at sende deres syge barn afsted i pasning.

Det kan dog sommetider være rigtig svært at vurdere, om og hvor sygt ens lille barn er, da de ikke altid reagerer på sygdom på samme måde, som større børn og voksne gør det.

 

Er jeres barn forkølet kan han/hun godt komme og hygge hos os. Vores tommelfinger-regel er, at jeres barn skal kunne fungere nogenlunde som det plejer, da vi ikke vil kunne give jeres barn den ekstraordinære omsorg det har brug for, hvis sygdommen betyder at de er sløje og uoplagte. Er der tale om andre smitsomme sygdomme, må barnet ikke komme før smitterisikoen er væk.

 

Ved tvivl om hvorvidt jeres barn kan komme afsted eller ved spørgsmål om de enkelte sygdomme og deres forløb, symptomer m.m, kan I se meget mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

 

 

HJERTERUM privat pasningsordning - Store Bøgeskovvej 3, Gyrstinge, 4100 Ringsted - Tlf. 28992729

© 2014 Hjerterum

"Dit barn skal aldrig i gæstedagpleje!"