Om os

Privat pasningsordning....hvor der er varme og tryghed, er der hjerterum

HJERTERUM

Om os

 

Vi hedder Lene og Jan, vi er gift og vi er begge født i 1974. Vi har i december 2015, udvidet Hjerterum så Jan også nu er en fast del af Hjerterum. Lene har 18 års erfaring som dagplejer. Hvor Jan igennem de sidste 2 1/2 år har været med i Hjerterum.

 

Vi har 3 børn, Louise på 21 år, Mathilde på 17 år og Valdemar på 11 år.

 

Vi bor i naturskønne Gyrstinge, hvor vi har boet i 18 år i et dejligt hus med lukket have, tæt på skov og sø og 2 børnehaver, Kildeskolens Børnehave og Ringsted Skovbørnehave.

 

Lene bruger meget af sin fritid på at cykle, både på landevejen og i spinningslokalet. Hun har tidligere trænet karate på højt plan, og i den forbindelse var hun instruktør for Shotokids, som var børn i aldersgruppen 3-8 år. Hun har altid været meget aktiv, og den viden hun har fået gennem sine mange år som instruktør, med hensyn til indlæring og kompetencer hos børn, bruger hun rigtig meget i sin hverdag Lene er også børne instruktør i den lokale idrætsforening, lige fra mor, far og barn gymnastik til hold hvor bolden er i fokus.

 

Jan cykler også i sin fritid, både på landevej og på mountainbike. Derudover er han børne badminton og fodboldtræner i den lokale idrætsforening. En anden af Jans store hobbyer er madlavning, og det nyder børnene godt af, da der serveres varmt mad hver dag.

 

Lene har igennem sine 18 år som dagplejer, både i kommunalt regi og som privat, gennemført diverse relevante kurser:

 

- Grundkursus for dagplejere

- Børns kompetenceudvikling 0-5 år

- For tidligt fødte børn

- Førstehjælpskursus

- Autismekursus

 

Hvor Jan har gennemført kurser som:

 

- Certifikatkursus i hygiejne

- Børneinstruktør

- Førstehjælpskursus

- Autismekurs

 

Igennem vores Private Dagpleje Forening, er vi løbende på kursus for hele tiden at dygtiggøre os, og tilpasse de nye krav som må opstå, samt at få opfrisket vores førstehjælpskursus.

 

HJERTERUM privat pasningsordning - Store Bøgeskovvej 3, Gyrstinge, 4100 Ringsted - Tlf. 28992729

© 2014 Hjerterum